I marts 2019 blev der afholdt et informationsmøde i Ry Hallerne omkring mulig opstart af esport under Ry Familie og Firma Idræt (RFFI). Som resultat heraf blev der nedsat en styringsgruppe på 4 frivillige samt en konsulent mhp. at etablere Ry eSport. Med stærk opbakning fra både RFFI, støtte fra det lokale erhvervsliv og lokale borgere blev Ry eSport indviet d. 5/9-2019.
Ry eSports tredje kapitel
2026 markede starten på Lakefront Fraggers tredje kapitel, under en ny, tredje ledelse i Onni Slaatto. Dette kapitel er genkendeligt på den nye mentalitet bag foreningens tilstedeværelse både i eSportslokalet samt Facebook, som begge er skruet op. Med et nyt kapitel er et nyt hold af frivillige også blevet samlet, de frivilliges kræfter er hvad der lader Lakefront Fraggers forblive relevant i Ry. Da foråret har været en genopbygnings periode er Ry eSport nu klar til en udvidelse i aktiviteter og aktive hold med start efter sommerferien.
Du finder Ry eSport’s formålsbeskrivelse her.






Vi følger Etisk Kodeks
Ry eSport har stort fokus på medlemmernes ve og vel, herunder såvel fysisk som psykisk. På højde med andre velkendte sportsgrene er det vigtigt som esportsudøver at have fokus på både kost, motion og søvn for at kunne præstere bedre, i særdeleshed op til konkurrencer. Bl.a. derfor følger vi Dansk Firmaidræt’s Etisk Kodeks for esport i Danmark.
Etisk Kodeks – den korte version
I Ry eSport er vi opmærksomme på følgende:
Fysisk og mental sundhed
- En ordentlig døgnrytme mhp. øget koncentration/klarhed
- En ordentlig kost – spis sundt og varieret
- En fysisk aktiv hverdag mhp. forbedret indlæring
Fairplay
- Ingen snyd/cheats
- Ingen doping
- Vi taler pænt til og om hinanden
Alkohol, energidrik og stoffer
- Ingen alkohol, hverken til træning eller kamp
- Ingen rygning under 18 år
- Energidrikke bør ikke indtages – de fremmer uro, irritabilitet, nervøsitet, angst og søvnløshed
- Alle former for stoffer er bandlyst
Gambling
- Ingen gambling
- Ingen skinbetting
- Ingen matchfixing